Sådan fungerer Alarm365

Herunder kan du hurtigt få et indblik i, hvordan ALARM365 systemerne fungerer. Alle vore produkter har danske vejledninger med udførlige skærmbilleder, så det er nemt at installere selv. Alle vore systemer er selvfølgelig abonnementsfrie.

Det hybride ALARM365 TOUCH system

ALARM365 TOUCH systemet er et unikt og fleksibelt alarmsystem, som er ideelt til familien, virksomheden og andre steder, hvor der er flere brugere.

Systemet kan betjenes og afgive alarm-meddelelser både via internet/WiFi og GSM (det mobile netværk). Derfor kan systemet altid nås og betjenes via enten den gratis app, nøglebrikker, kode på panelet eller via SMS sendt til systemet. Og naturligvis også via fjernbetjening. Skalsikring, forsinkelsestid ved ind- og udgang og alt det tilbehør du har brug for til sikring af boligen

ALARM365 ONE alarmsystem

Lækkert og diskret design og med alle de funktioner, som skaber tryghed for dig og dine. Skalsikring, fuld sikring, 24-timers zoner mv. gør ALARM365 ONE til et smidigt og fleksibelt alarmsystem, som alle kan betjene via app og WiFi, fjernbetjening, betjeningspanel SMS osv. Tilslut op til 10 fjernbetjeninger og 50 sensorer, kontakter og detektorer, sirener mm.
128 bit FHSS Anti-jam teknologi og 128 bit AES krypteringsteknologi sikrer mod hacking og jamming er naturligvis standard.

Din nabo og familie kan modtage alarmer

ALARM365 hybrid-systemerne kontakter i prioriteret rækkefølge op til 5 telefonnumre, hvis en alarm udløses. Dvs. at du. dine venner, naboer og familie kan få underretninger om indbrudsforsøg, ildebrand osv.  og kan tage affære, hvis du ikke selv er i nærheden af hjemmet.

Klar til brug

ALARM365 systemerne er klargjort med SIM-kort, adapter, Android- og iOs app til download.
Fuld tilkobling, SOS alarmering og ‘Skalsikring’ er standard-funktioner.

Du behøver ikke være IT-ekspert for at installere et alarmsystem fra ALARM365. Det er ganske nemt og enkelt at installere og montere systemerne og der medfølger en udførlig dansk vejledning, som tager dig igennem installationen trin-for-trin.

128 bit FHSS Anti-jam teknologi og 128 bit AES krypteringsteknologi sikrer mod hacking og jamming er naturligvis standard.

Brugere og rettigheder

I app’en kan man tilføje brugere af systemet. Børnene kan f.eks. tildeles begrænsede rettigheder, så de kun kan slå systemet til og fra samt aktivere SOS alarmering. Ligeledes med nabo’er, rengøringshjælp ol., mens ægtefælle, familie mv. kan tildeles rettigheder til at se hændelser og livestreame billeder. Rettighederne tildeles af ’Administratoren’ af systemet og man er derfor sikker på, at kun de, som må, kan kigge med på ALARM365 systemerne.

Betjening

Du kan tilslutte et betjeningspanel til systemerne. Hver bruger kan få sin egen nøglebrik og kan med brikken eller en kode, som tastes til og frakoble systemet. Til hjem med få brugere anbefaler vi ikke at tilkøbe betjeningspanelet, idet der i forvejen er så rigeligt med muligheder for at betjene systemet (SMS, app, fjernbetjening).

Avanceret tilbehør, der giver tryghed

Til ALARM365 systemerne kan du vælge en række forskellige sensorer, kontakter og detektorer. Sensorer registrerer enten bevægelse (PIR) eller fysiske vibrationer. Kontakter er simple magneter, som registrerer når kontakten mellem de 2 flader brydes (dør/vindue åbnes) og detektorer ’opdager’ røg, vandlækage, gasudslip osv.

PIR bevægelsessensor til tyverialarm

Sådan virker bevægelsessensorer

Brugen af bevægelsessensorer er meget udbredt. Bl.a. fordi man kan dække et helt rum med både vinduer og døre med en enkelt sensor, hvilket sparer tid og omkostninger på installationen. Ulempen er dog at bevægelsessensorer først reagerer, når ’nogen’ bevæger sig i rummet foran den. Bevægelsessensorer de-aktiveres ved ‘skalsikring’, , mens en dørsensor og vinduessensor er aktiv – kan man bevæge sig frit rundt i hjemmet uden at alarmen går i gang.

Vindues-og dørsensor

Skalsikring og vibrationsfølsomme sensorer

Hos ALARM365 anbefaler vi at bruge de nye vibrationssensorer i så udstrakt grad som muligt. Idéen med at have et alarmsystem må være, at ’vi’ ikke vil have indbrudstyven ind i hjemmet for at udløse alarmen. Vibrationssensoren er ideel, idet den opfanger de vibrationer en tyv nødvendigvis må lave, når et vindue eller dør skal forceres. Alarmen bliver dermed sat i gang allerede før tyven er nået ind i hjemmet. Vibrationssensorerne giver ekstra tryghed og er også ideelle til ‘skalsikring’, da de er aktive også når man er hjemme og f.eks. ligger og sover.

Detektorer redder liv

Røgalarmen er et ’must’ i alle hjem. Fordelen ved at røgalarmen er tilsluttet ALARM365 systemet er, at man bliver alarmeret, når man ikke er hjemme. De traditionelle røgalarmer hører man jo kun, hvis man er i hjemmet. Men alle detektorer til ALARM365 systemerne er udviklet så de giver lyd og besked via opkald, SMS osv. hvis en skade opstår. Uanset om man er hjemme eller ej. Det kan redde liv og værdier, når man får alarmeringen om røg ol. i hjemmet så tidligt som muligt. Batteriets levetid er op til 10 år!

Gør naboerne opmærksomme

En udendørssirene med stærkt blinkende lys og 110dB lydniveau kan skræmme de fleste tyve væk og påkalder sig naturligvis opmærksomhed i nabolaget. Udendørssirenen skal bruge 220V tilslutning og har et 10-timers backup batteri indbygget.

Forstærk signaler

Er der langt mellem sensorer og hovedenhed kan man tilslutte en Repeater. Denne fungerer som forstærker af de signaler, som sensorer og hovedenhed sender i sit lukkede netværk.

DIY eller prof installation

Der kan tilsluttes op til 50 forskellige enheder til ALARM365 SmartCam systemet, hvilket betyder at langt de fleste hjem og virksomheder kan opnå optimal sikring og overvågning med ALARM365 systemerne.

Køber du et ALARM365 system og tilbehør til selv-installation, finder du en række videoer på vore supportsider, som trin-for-trin tager dig gennem installationen. Du kan selvfølgelig også bede ALARM365 om at installere systemet for dig og så er det én af vore egne dygtige medarbejdere, som besøger dig og installerer systemet og giver dig en grundig instruktion i brugen.

Som noget helt nyt tilbyder vi også installation via telefon-support. Vi hjælper dig pr. telefon til at tilslutte dit alarmsystem til WiFi, installere sensorer osv. 30 minutters tele-installation kan købes i shoppen eller aftales ved behov.

Scroll to Top

Få tilbud og seneste nyt fra Alarm365

Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor og begynd at modtage eksklusive tilbud mm. fra Alarm365.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.